mandag den 26. januar 2015

Siden sidst

Hvad er der sket siden sidst? Weekenden blev brugt på forskellige ting. Fredag aften afholdte Aztec Student Union et arrangement på skolen kaldet Winter Wonderland. Dette blev afholdt udendørs, og der var s'mores og varm kakao, et spot med sne (is), hvor man kunne kaste snebolde eller lave snemænd, en DJ der spillede musik og en skøjtebane, selvom den var virkelig dårlig, og jeg tror egentlig bare den bestod af nogle plader. Det sjoveste var deres photo booth, hvor man kunne iklæde sig nogle rekvisitter og få taget nogle billeder. Dette havde Marta og jeg meget sjov med. Arrangementet var hyggeligt, men da man havde gået en runde og set diverse ting, havde man ligesom set det, og vi smuttede hjem.

Lørdag blev tilbragt i San Diego Zoo. Skolen havde lavet en tur til ALI students (som vi er), hvor vi kunne tilmelde os for $20. Zoo'en er kæmpe, men rigtig hyggeligt. De har mange forskellige dyr og planter. Vi så en Panda!! So freaking cute. Der var til gengæld også kø for at se Pandaerne..
Godt trætte efter en lang dag i Zoo med fantastisk vejr satte vi kursen hjemad.

Om aften blev der igen afholdt et arrangement på skolen arrangeret af Aztec Student Union.
Denne aften var det "Barn Yard Bash", hvilket var super hyggeligt. Meget bedre end gårsdagens arrangement. Der blev spillet country musik og danset line dance, der var forskellige "carnival games" såsom en mekanisk tyr, hesteskoskastning, "slå-med-hammeren-og-ram-klokken" (kan ikke huske hvad den hedder), og alt muligt andet. Der blev serveret "fair food" i form af kringler, peanuts (dem med skal!! Kan I fornemme min begejstring?) og hot wings. Der var et par konkurrencer man kunne deltage i, og en photo booth, som denne aften bestod af en lille 6 sekunders billed film. Vi fik lavet 3... Man kan måske begynde at fornemme et mønster mellem os og photo boothing.
Det var en vildt hyggeligt aften, og da vi kom fik vi alle uddelt cowboy hatte. Det var som at være til en rigtig country fest, og jeg elskede det.

Søndag havde Camilla fra mit studie hjemme i DK fødselsdag. Vi var derfor fire hjemmefra som tog på bådtur. Den varede et par timer, og vi sejlede ud på vandet, så vi kunne se San Diego fra et andet perspektiv. Det var vildt flot, og i fik taget en masse gode billeder. Bagefter tog vi på The Cheesecake Factory, hvor vi spiste frokost og fik den obligatoriske cheesecake. Frokosten var stor, så vi fik leftovers med hjem, hvilket er meget normalt herovre. Jeg fik en Oreo Cheesecake, men selvom stykket ikke så ud som om, at det ville blive en kamp, så endte jeg alligvel med også at få halvdelen af denne med hjem. Jeg klager dog ikke, aftensmad og dessert til dagen efter er ikke for sjov!

Jeg har det godt, og skolen er i gang. Back to reading.... Er sikker på, at tiden de næste måneder kommer til at gå stærkt, og jeg er sikker på, at jeg vil synes de kommer til at gå for stærkt, selvom jeg glæder mig til dansk mad og Capper.

So long, folks!

xx Mia.



























torsdag den 22. januar 2015

First day of school.

I går, onsdag, var første skoledag. Det var en meget kaotisk dag, og sikke et gedemarked. Jeg endte dog op med at vælge et special session fag, som er et business fag på et ekstra hold for internationale studerende. Det var egentlig ikke et fag jeg som sådan ville have (faget er Fundamentals of Entrepreneurship), da jeg på sidste semester havde noget om netop dette, som bare var sygt kedeligt. Men jeg valgte det alligevel, og læreren virker ret cool, så håber på en god oplevelse i anden omgang!
Derudover havde jeg første lektion i mine andre timer. Dette var dog mest en præsentation af professoren og hvad der skal ske i løbet af semesteret.
I dag stod jeg tidligt op for at skulle crash et fag. Jeg krydsede fingre for at få dette, da jeg så ville have alle mine fag. Og jeg fik det! Så nu har jeg 4 fag af hver 3 Units (skal have 12 units i alt), så nu er der ro på igen. Jeg mere eller mindre købt mine bøger i dag også, så nu kan jeg gå i gang med at lave lektier.... For en uge siden glædede jeg mig til at komme ind i fast rytme igen, samt til at starte i skole. Nu vil jeg bare gerne have ferie i 4 måneder i stedet, haha.
Alle mine undervisere virker rigtig søde og friske, så håber at timerne bliver gode. Vi har også fået en syllabus for hvert fag, hvilket er en plan for semesteret, hvor der står, hvad der skal læses til hver lektion, samt hvornår der skal afleveres noget og hvornår vores eksamener ligger.
Herover er det anderledes end hjemme i DK, hvor vi har et helt semester efterfulgt af eksamener. Her har vi midterms og finals, hvilket betyder at vi fx. har 3 eksamener løbende. Det bliver multiple-choice eksamener, hvor vi kommer op i det vi har læst indtil da. Jeg tror egentlig måden er meget god, og glæder mig til at se, hvordan det er i forhold til det vi er vant til.

Lige nu sidder jeg i sofaen og ser TV. Vi har i dag fået TV-pakke og bedre internet, så det er bonus. Jeg har det godt, og er glad for at være her. Jeg savner stadig Capper (of course), men det er meget bedre nu hvor tingene herovre er faldet mere på plads. Jeg har brugt eftermiddagen herhjemme i lejligheden med Alyssa, og jeg synes det begynder at køre samt være hyggeligt.

Efter vi har fået vores syllabus for hvert fag er det tror jeg månederne kommer til at flyve afsted, for jeg tror bestemt ikke vi kommer til at sidde på vores flade og lave ingenting. Der skal dog helst også gerne være tid til at nyde og opleve ting herovre, men mon ikke - det har de tidligere elever da i hvert fald.

Jeg savner dansk mad. En god leverdreng med agurk eller rødbeder ville gøre underværker. Eller bare at kunne tage et glas vand fra hanen uden, at det smager af klor....
Jeg har vænnet mig til at have skønt vejr hver dag, så når jeg engang kommer hjem igen bliver dette nok den største omvæltning. Jeg ville gerne Danmark havde dette klima, haha. Men det bliver man nok også træt af. En af mine professorer fortalte, at han og sin kone var så træt af, at der var det samme klima året rundt. Han fortalte, at de nok var nogle af de få der rejste væk for at få det koldere. Så måske skal vi være glade for at vi har lidt variation. Men ville bestemt ikke klage over at have sådan et vejr året rundt! Da det er vinter nu er bladende faldet af træerne nogle steder, hvilket er SÅ bizart nu, hvor solen skinner.
Men her er lækkert og campus er fed! Dette bliver også en omvæltning når jeg igen til september (!!) står på AAU's campus, som slet ikke kan komme i nærheden af dette.

Nu vil jeg slutte af, inden I har brugt al jeres tid på at læse her.
Jeg håber, I har det godt.

xx Mia  

tirsdag den 20. januar 2015

Når det begynder at gå bedre i San Diego.

Det hele begynder at gå bedre her i San Diego. Jeg ved, at dette ikke blot glæder mig selv, men også mine forældre og min skønne kæreste.

I fredags var Ismail, Marta (som jeg mødte til bowling) og jeg til Glow Party. Dette var en arrangeret fest på et sted der hedder Johnny V's i Pacific Beach. Inden festen var vi til forfest PB (Pacific Beach) hos en dansker og en nordmand, hvor der kom nogle andre. Blandt andet et par stykker hjemmefra uni, men også nogle nye. Efter den forrige weekend og dennes tømmermænd, havde jeg ikke lyst til at drikke. Jeg tog en enkelt øl og blev ellers på vandvognen. Både Izzy (Ismail), Marta og jeg var trætte, så allerede til midnat forlod vi festen. Herovre er det ikke som derhjemme mht. at gå i byen. Man starter tidligere, og byen lukker omkring kl. 01.30.
Vi nappede lidt pizza inden vi tog en Uber hjem. Uber er et kendt koncept herovre, og mange bruger det. Det er private folk som kører folk fra A til B, så det fungerer som en taxa, men det er blot billigere. Jeg var lidt skeptisk i starten, men da alle bilerne og personen som kører skal være registreret, så er det meget troværdigt. Nu har jeg taget en 3 gange, og dem vi har kørt med har simpelthen været SÅ venlige.

Lørdag eftermiddag stod det på basketball! Herrene havde kamp, og dette var imod Las Vegas' Rebels. Kampen var derfor Aztecs vs. Rebels. Det var SÅ fedt. Der var en kæmpe stemning i skolens basketball hal, Viejas. Der var altid en eller anden form for underholdning, når der var time-out eller halvleg. Alle var klædt i SDSU eller Aztec beklædning, så det var vi selvfølgelig også. Det var så cool, og jeg glæder mig allerede til næste kamp.
Efter basketball blev Ismail, Marta og jeg enige om at slappe af og bestille noget indisk take-out. Der endte dog med at gå lang tid før maden ankom, og der måtte flere opkald til for at finde ud af, hvornår det var på vej. Men efter ca. 1,5 time fik vi da vores aftensmad.

Søndag blev brugt på lidt shopping i Mission Valley og Fashion Valley. Fashion Valley er fyldt med butikker og et par malls, så her er rig mulighed for at brænde kortet. Hvis man er til de helt dyre mærker som GUCCI osv., så er de også at finde her. I Mission Valley er der bl.a Target, som er en større udgave af Føtex. De har alt muligt, og her fik jeg købt nogle af de ting jeg manglede herhjemme til, blandt andet nogle flere håndklæder og et tæppe.

Mandag blev brugt i Pacific Beach, hvor vi rigtig fik set stranden og promenaden. Der var så smukt. Vi endte med at gå en god lang tur fra Pacific til Mission Beach, hvor der også var super lækkert.
Jeg glæder mig til at bruge mere tid dernede.

I løbet af de seneste dage er tingene hjemme i lejligheden også blevet bedre. Alyssa spurgte forleden om jeg havde lyst til at lave noget, og det havde jeg selvfølgelig. Det gjorde vi så i dag, tirsdag, hvor vi tog på hiking. Vi ville se Potato Chip Rock på Mt. Woodson, men vandreturen var længere end vi regnede med. Det var op ad bakke HELE vejen, og vi var helt oppe på toppen af bjerget inden den kendte Potato Chip Rock kom. Hele turen tror jeg tog omkring 3 timer, fra starten af vores hike til vi igen var ved bilen. Det var hårdt, men der var en vildt flot udsigt fra bjerget. Da vi noget stenen fik vi taget de obligatoriske billeder på den, hvorefter turen gik ned ad bjerget igen. Dette gik noget hurtigere, da det hele vejen var ned ad. Lige nu er mine ben døde, og har brugt min aften på at få styr på i morgen, hvor skolen starter. Jeg har i morgen mine første timer i Human Resource Management og Marketing, som er de fag jeg har valgt hjemmefra. I morgen eftermiddag skal jeg forsøge at "crash" et andet fag. Jeg mangler nemlig stadig to fag, og her foregår det sådan, at man skal crashe dem. Det vil sige, at jeg skal møde op til timen, spørge underviseren om jeg må crashe faget, og hvis jeg må det, så får jeg en underskrift som jeg skal give til kontoret, og så er dette fag ét af mine endelige fag. Jeg mangler altså at crash to fag. Det er lidt et gedemarked at finde ud af, men jeg håber det hele falder på plads.

Jeg beklager eventuelle fejl, såsom grammatiske, men jeg orker simpelthen ikke at læse det igennem for korrektur. Haha. Jeg vil sove nu. Sådan en hiking tur sætter sine spor.

Godnat Danmark.

xx Mia.