onsdag den 25. marts 2015

Tiden flyver!!

Nu er det vist nogle uger siden jeg sidst har postet noget herinde. Tiden den går så vanvittig stærkt, og den ene dag tager den anden. Pt. føler jeg, at jeg har midterms hele tiden. Nu er det heldigvis ved at være slut, og Spring Break venter rundt om hjørnet. Rettere sagt, så har jeg I DAG fået Spring Break!! Det er så lækkert, men jeg ved også ugen vil gå stærkt. Dog vil jeg gøre mit bedste for at nyde den - selvom der også er noget skolearbejde som skal ordnes... Anyway, Jeg skal se mine forældre i et par dage, de kommer nemlig til USA og gør stop i San Diego. Og så skal jeg et smut til Hawaii!! Wuhu!

Nå, nu til de sidste par uger. 
Siden sidst er der sket lidt af hvert. Jeg har været på Coronado, som er en lille halvø der ligger i San Diego. Den er så hyggeligt, og stranden er fantastisk. Desuden er der en skøn udsigt over San Diego skyline, som vi både nød i dagslys og efter solen var gået ned. 
Samme weekend var jeg til et house-party, og en bonfire på Mission Beach. 

Nogle af de andre danske piger fra AAU og jeg grillede en søndag i Mission Bay Park. Vi mødtes omkring middag, hvor vi hyggede, grillede og nød vejret, og da solen gik ned nød vi et bonfire med dertilhørende s'mores.
Jeg har også været til fødselsdag hos en der hedder Martin. Han er også dansker, og er rigtig sød. Han havde fødselsdag, og jeg blev inviteret med til en rigtig dansker fest (selvom vi ikke kun var danskere). Aftenen fortsatte i byen på Beach Comber i Mission Beach, og det var en super god aften med søde mennesker og nye bekendtskaber.

I forrige weekend, som var den varmeste hidtil med lige over 30 grader, brugte jeg en dag på Ocean Beach (sammen med Nikita og Ismail). Vejret var kanon, og det var virkelig lækkert. Området i Ocean Beach nær stranden var meget "chill". Der var mange sjove typer, og mange som vist ikke sagde nej til en joint hvis den bød sig, haha. Selvom typerne var lidt spøjse, så var der ret lækkert.
Desuden ville vi prøve et burgersted, som skulle have nogle af de bedste burgere. Der var lang kø, som vi pænt stillede os i. Efter godt et kvarters venten, gik det op for os, at køen var til dem som ville have et bord. Vi ville blot have maden med os på stranden, og vi kunne altså gå direkte ind og bestille, da den lange kø ikke var  for take-away.... Det havde været dejligt, hvis det havde strejfet os at spørge inden vi stillede os i kø, men ak ja, pyt med det. Vi fik da lov til at "nyde" den bagende sol! Jeg havde nok også fået et panikanfald, hvis jeg skulle stå i kø i bagende sol meget længere, hahaha.
På vejen hjem fra Ocean Beach tog vi et smut forbi Sunset Cliffs. Dog var der stadig et par timer til solen gik ned, og vi gad derfor ikke vente. I stedet tog vi hjem, og tog med Marta og hendes roomie Maria i biografen, hvor vi så Cinderella.
Søndagen blev brugt på gruppearbejde i Pacific Beach hos min HRM-gruppe (Human Resource Management). Der blev rettet case opgave, og da vi var færdige hentede Marta mig, hvorefter vi tog over til nogle i Blvd. 63 (et andet lejlighedskompleks) for at grille til frokost.

Forleden aften ville Alyssa gerne have piercet sit øre, og vi tog en spontan beslutning kl. 21 om at tage hen og få det gjort. Jeg holdte mig dog til dem jeg har, haha.

I weekenden vi lige har haft tog Marta og jeg til LA fredag. Vi tog til Santa Monica og Venice Beach, hvor vi bare gik rundt og snakkede og nød stederne. Det var rigtig lækkert, men jeg vil også gerne have en dag, hvor jeg ligger på strandende i områderne.
Da vi kom hjem om aftenen hyggede jeg bare med Alyssa derhjemme, hvor vi sludrede og så film.
Lørdag stod på morgenmad i Pacific Beach på et lille sted kaldet Kono's. Det var super lækkert (klassisk æg og bacon), og vi havde skøn udsigt udover standen og havet!!
Dette var også dagen, hvor Marta og jeg har hentet vores bil! Weeee. Vi lejer en bil de sidste to måneder, hvilket vil gøre det meget lettere at komme rundt i byen etc. Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt mere skræmt af at køre herovre. Der er meget mere trafik end derhjemme, de kører ikke altid lige pænt, og når man skal krydse de 4-6 sporede motorveje kan man godt få lidt hjertebanken.... Men det skal nu nok gå alt sammen, når man lige kommer ind i rytmen.
Eftermiddagen brugte jeg sammen med Alyssa. Vi tog til Sunset Cliffs for at se solnedgangen. Jeg tror faktisk, vi var der i omkring tre timer, hvor vi blot sad og snakkede og nød udsigten. Det var virkelig hyggeligt, og det er dejligt vi har fået det så godt sammen. Sunset Cliffs var skøn. Det er en masse klipper, hvor man har skøn udsigt udover havet. Solnedgang er et syn for guderne, og sammen med lyden af havets brusen er det en skøn oplevelse.

Aftenen blev brugt på fest hos nogle gutter vi kender fra Blvd. 63. Hverken Marta og jeg gad at drikke, så vi holdte os på den sober side. Desuden var vi også kørt dertil, så én af os skulle holde os sober alligevel. Flere kunne ikke forstå, at man kunne have det sjovt uden at drikke, hvilket gjorde at jeg fik utrolig ondt af dem. Det er sørgeligt, hvis man skal indtage alkohol eller andet for at kunne have det sjovt.

Denne uge er blot gået med skolearbejde og min sidste midterm inden ferien. I dag mødtes jeg med en meget sød pige fra en af mine timer over en kop kaffe (or frappechino) efter skole. Og i eftermiddags var jeg ude at hike i Torrey Pines, som er et smukt naturområde! 

Det var alt for nu. 

Xx Mia

Coronado:






Martin og jeg.
Mission Bay Park
Ocean Beach


Sunset Cliffs



Midterms..
Venice Beach


Kono's

Sunset Cliffs



Partaaay (ædru)

Another sunset i PB






Torrey Pines





Coffee with Alyssa from class

Ingen kommentarer:

Send en kommentar