onsdag den 29. april 2015

Grand Canyon, Vegas vol. 2 og en masse andet.


For et par uger siden gik turen igen til Vegas. Denne gang kørte vi dog forbi Grand Canyon også.
Jeg var taget med på en arrangeret bustur igen. Turen til Grand Canyon var lang (omkring 10 timer), men da vi kørte om natten gik tiden relativt hurtigt taget de mange timer i betragtning. Vi ankom til G.C. om morgenen. Vi havde blot et par timer der. Der var ufattelig smukt, og jeg kunne sagtens havde brugt nogle flere timer derude. Desværre var dette hvad det kunne blive til i denne omgang, og jeg er glad for at have set det!! Så må man kigge forbi en anden gang, hvis man får muligheden.
Men hold nu op, hvor er naturen altså flot. Grand Canyon var virkelig smukt, og man følte sig meget lille.
Vi ankom til Vegas om eftermiddagen, og indlogerede os også denne gang på Trump Hotel. Jeg elsker det sted.
Vi var ude at spise Italiensk, og så i byen om aftenen og havde en rigtig sjov bytur! Dagen efter gik på lidt sightseeing, og om aftenen havde jeg og to piger købt billetter til Britneys show i Vegas. Det var virkelig en oplevelse! Vi kendte alle sangene og der var en fantastisk sceneshow. Det var helt klart værd at tage ind at se!!
Søndag inden vi skulle hjem skulle vi til Pool Party. Desværre var vejret ikke specielt godt denne weekend (hvilket var meget usædvanligt, of course). Det blæste en del, og det var ikke lige frem Pool Party vi følte for, så vi tog os noget frokost og slappede af indtil turen gik hjem. Jeg tror ellers det ville have været super fedt, hvis vejret havde været til det.

Jeg blev efter kulden i Vegas en smule syg, hvilket er første gang herovre. Heldigivis nåede det ikke at blusse op, så slap med en billig omgang!!

Mit semester på SDSU er nu slut. Mine uger med finals er ovre, og en masse læsning er lagt på hylden. Jeg kan ikke fatte, hvor hurtigt tiden er gået, og slet ikke at semesteret allerede er slut.

Lige op til finals havde vi en fantastisk (!!) uge med mellem 30-34 grader!! Det var så lækkert, men desværre har det også givet en smule bagsslag, da det den seneste uge ikke har været godt. Der er tørke i Californien, og de har problemer med vandmangel osv. da det ikke har regnet ret meget i flere år! Det eneste regn vi har oplevet herovre har været nogle få dryp, og så har det varet omkring 10min.
Selvfølgelig har det pludselig vendt, og vi har lige haft 2-3 dage med regn.... Jeg troede ikke mine egne øjne!!! Det har været super nederen, men måske meget godt for tørken. De har lovet 19 grader og skyer min sidste uge i SD, hvilket er meget trist, da vi ellers har haft et fint vejr - og 34 grader for et par uger siden! Havde håbet på en god sjat sol den sidste uge. Både nu hvor skolen er slut samt fordi Casper kommer.


Hvad ellers er der sket?

Jeg var ude at spise med Alyssa som jeg kender fra skolen forleden, og dagen efter holdt vi fest herhjemme som en slags afslutning.
Torsdag måtte jeg tage afsked med Marta. Dette var en følelsesladet omgang, og det var så mærkeligt at sige farvel til en man har set så meget de sidste mange måneder. Til vores fordel bor vi begge i Europa, så der vil i det mindste være bedre mulighed for at se hinanden end de venner jeg skal sige farvel til herovre!!

Og så var jeg i lørdags til min først Baseball kamp. Dette foregik på Petco Park, som er et Baseball stadium. Det var San Diego Padres mod Washington. Desværre kendte jeg ikke reglerne så godt, men det var en meget god oplevelse! Samme dag hentede jeg Hans og Christian i lufthavnen. De har afsluttet deres kapitel på Hawai'i, og starter ud med et smut i SD inden de skal videre rundt på tur. Vi tog en tur i Old Town, som er et område som er ligesom en gammel mexicansk by. Der er ret hyggeligt der. Vi spiste på en mexikansk restaurant inden vi satte kursen hjemad. Efter jeg havde været til Baseball tog vi ud for at få et par drinks.

Nu har jeg påbegyndt min pakning, og inden længe skal jeg hente Casper i lufthavnen.
So long, folks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar