torsdag den 5. februar 2015

Super Bowl and so!

Tiden går hurtigt, og jeg er ikke ligeså god til at få skrevet på bloggen som jeg ville ønske. Det går dog nok alligevel.
Den sidste uges tid er fløjet afsted, og der er sket en masse forskellige ting.
Jeg elsker SDSU, især fordi de har alle mulige arrangementer. Sidste mandag havde Aztec Student Union fødselsdag. Dette resulterede i, at der på skolen i mandags var sat forskellige små "stationer" op i Conrad Presby hall. Der var en station, hvor du kunne dekorere dine egne billederammer, en hvor du kunne få fyldt slik i en lille cupcake lavet af pap og der var opstillet cupcakes som man bare kunne tage. Man kunne få smagsprøver på pizza fra Oggi's - et pizzaria på campus - og fra Smart Shake, som laver shakes osv. og som også ligger på campus. Der var forskellige free stuff, som vi kunne tage og et par konkurrencer at deltage i. Gratis mad og ting er ikke noget vi nordjyder siger nej til!

Tirsdag aften og lørdag eftermiddag var det igen tid til basketkamp, og begge dage gik sejren endnu engang til os! Vi er blevet ret vilde med at tage til basketkampene. Der er en super fed stemning, og man det er et par hyggelige timer man får sig. Alle er klædt i Aztec tøj, og hepper gevaldigt på drengene.

Skolen er for alvor startet og mit skema er egentlig meget fint. Jeg har en lektion mandag, tirsdag og torsdag, og onsdag er min lange dag. Her har jeg stort set timer hele dagen. Mandag aften har jeg Marketing, og tirsdag + torsdag formiddag har jeg noget der hedder Commercial Recreation and Attraction Management. Onsdag står på lidt flere lektioner. Jeg starter dagen med at have Surfing, når jeg kommer hjem skal jeg have Fundamentals of Entrepreneurship efterfulgt af Marketing og Human Resource Management.
Alle mine professere virker super søde, så håber dette fortsætter. Jeg er ret glad for Marketing, der er spændende og Professor Olsen er rigtig cool!
Jeg er spændt på, hvordan diverse eksamener bliver herovre, da det er noget anderledes end det vi er vant til derhjemme.

Sidste torsdag havde jeg en super god oplevelse som kunde i Sephora. Jeg var efter skole taget til Fashion Valley for at løbe et par erinder. Tidligere havde jeg lånt en neglelak af Alyssa fra Marc Jacobs som var super fed, så da jeg alligevel var i Fashion Valley besluttede jeg mig for at gå i Sephora for at se om de havde neglelakkerne fra Marc Jacobs - and they did.
Jeg købte to ting inde i butikken, og jeg blev så glad, da jeg kom til kassen og fik så god en oplevelse. Jeg står i kø. To der arbejder derinde, en mand og kvinde, står og taler sammen, da de spørger mig om jeg har fundet det jeg skulle osv. De fortæller, at ekspedienten vil være hos mig hurtigst muligt (han ekspederer en anden kunde), og spørger mig om jeg er med i deres medlemsklub. Kvinden fortæller mig om fordelene, og forklarer at ekspedienten nok skal hjælpe mig med at få et. Manden hun taler med spørger hvad jeg køber, og fortæller at det to rigtig gode ting, som han selv er ret vild med. Bare det at de gik i gang med at føre en samtale med mig var super rart. Det var ikke på den typiske måde som man ofte møder hos ekspedienterne herovre "hi, how are you...", men mere oprigtig. Da det bliver min tur undskylder ekspedienten mange gange, hvilket er helt latterligt, da jeg ikke havde stået i kø særlig længe. Han er super venlig, og påpeger endda, at jeg har et meget unikt efternavn, og siger at det må jeg få fortalt ofte. At jeg egentlig er fra Danmark, tror jeg ikke han anede.
Anyway, det var bare fedt med en skøn oplevelse, og dette kunne mange forretninger hjemme i Danmark lære lidt af.

Om aftenen skulle mine roomies til fest i en af lejlighederne her. De har det med at tage afsted her-og-nu og ret spontant. Jeg besluttede mig for at tage med, og selvom der ikke var så meget fest, da vi kom, var det super hyggeligt.
Jeg faldt faktisk i snak med en fyr, som er halv dansk/halv tysk, men født og opvokset i USA. Han var ret fascineret over, at jeg kommer fra Danmark af.

Fredag aften var der et arrangement på skolen. "Movie Night in Chocolate Paradise". Der blev vist to film, "Frozen" og "Hunger Games pt. 1". Der var et hav af forskellige chokolade afskygninger, og det var alt for lækkert! yum yum.
Lørdag var der, som tidligere nævnt, basketball og derefter var tog vi ud for at spise (mig, Marta, Ismail og de andre danske piger). Om aftenen var der igen et arrangement på skolen, men dette var ikke så sjovt Vi tog forbi, og gik en runde ved de forskellige ting, som var sat op, og så tog vi hjem.
Der var to som lavede ballondyr, og manden var ualmindelig dygtig! Han lavede blandt andet Mickey Mouse og Fedtmule!

Så blev det søndag, hvilket betød SUPER BOWL Sunday! Marta og jeg tog til Pacific Beach omkring middagstid, og satte os tilrette på Miller's Field, som er en sportsbar! Vi havde en super nice dag, hvor vi hyggede os med øl og drinks, snasket mad og en masse søde, nye mennesker!
Vores bartender, Priscilla, var super cool, hvilket bare gjorde dagen endnu bedre.
Efter kampen var slut, tog vi videre med nogle gutter vi mødte. Dette var dog lige efter vi havde forsøgt os i at gå gennem Taco Bells Drive Thru, hvilket ikke lykkedes... Så vi måtte undvære Taco Bell.






























Ingen kommentarer:

Send en kommentar